fbpx

Åbent: ALLE DAGE (Man - Tors - På forespørgsel)

Ofte stillede spørgsmål

Praktiske oplysninger omkring dit næste besøg

Hvor gammel skal man være?
Man skal være fyldt 7 år for at køre i vores junior gokartere.

Hvorfor må man ikke indtage alkohol før man vil køre gokart?
Fordi alkoholen påvirker ens tilstand og derfor kan man ikke fokusere under kørsel, dermed øges chanchen for uheld. Derfor er der 0 alkohol politik ved Odense Gokart Hal.

Hvilken type tøj skal man have på?
Klimaet i gokarthallen følger temperaturen udenfor. Det betyder, at når det er koldt, så er det en god idé med varmt tøj. Om sommeren, når det er varmt er det derimod en god idé med skiftetøj, da man nemt kan komme til at svede.

Vi har altid køredragter i forskellige størrelse til rådighed, som er helt gratis at låne.

Åbne sko, som sandler osv. må ikke bruges.

Hvorfor skal man have hjelmhue på?
Der kan komme rigtig mange mennesker igennem i løbet af en dag. Det betyder at mange skal deles om hjelmene. Så af hensyn til hygiejne skal alle bære hjelmhue, når de kører, så man ikke skal dele sved, osv. med andre.

Behøver man instruktion selvom man har kørt før?
Ja, uanset hvor mange gange du har kørt før, så er der altid instruktion, inden man kan køre.

Hvad sker der hvis man ikke møder op?
I tilfælde af at man slet ikke møder op, større mandefald, senere afbud eller aflysning på grund af berusede deltagere vil der blive opkrævet 75% af prisen på det reserverede arrangement.

Skal man underskrive en ansvarsfraskrivelse hver gang man besøger Odense Gokart Hal?
For at sikre at kunderne er helt bevidste omkring reglement, sikkerhed og forsikringsregler, så skal der underskrives en digital ansvarsfraskrivelse, inden man kører. Dette sker på vores iPads ved ankomst. Ansvarsfraskrivelsen kan læses her.

MEN vores bane, gokarts og sikkerhed er helt i top og godkendt af myndighederne, heriblandt Force Technology. Så du behøver ikke frygte noget.

Tidsbestilling
Hvor langt tid i forvejen bør man bestille?
Der er ikke noget bestemt krav mht. tidsbestilling. Nogle bestiller flere måneder i forvejen, og andre tager bare chancen og kigger forbi. Man kan altid prøve vores online booking for at se om der er plads. Man indtaster bare den tid man ønsker at køre, og hvis der ikke er ledigt, vil man med det samme få besked herom. Man er også altid velkommen til at ringe på tlf. 70 250 210.

Hvorfor skal jeg bekræfte min booking?
Bookingen skal bekræftes for at forhindre, at folk undlader at møde op og dermed optager tiden for andre. Endvidere fungerer det som en kontrakt imellem kunden og Odense Gokart Hal.

Kan man booke banen i en time?
Man kan ikke booke banen i en tidsafgrænset periode. I stedet tilbyder vi forskellige typer løb, som man kan tilrettelægge, så de passer med den ønskede tid.

Betaling
Kan man betale med EAN-nr. eller rekvisition?
Det kan godt lade sig gøre, hvis man har rekvisition med navn, adresse på institution og rekvisitionsnr. Derudover skal man have myndighedens EAN-nr. Vi vil meget gerne have oplysningerne inden selve løbet.

Kan man få grupperabat?
Vores priser er fastsat ud fra, at der kommer større kundegrupper, og vi kan derfor ikke give yderligere rabat. Dog har vi løbende særlige tilbud, som man kan finde på vores facebookside eller her på siden.

Hvilke betalingskort tager I?
Vi modtager Visa-Dankort uden gebyr. På Mastercard og andre udenlandske kort er gebyret 2%.
Desuden modtager vi kontant betaling og MobilePay.